KAAS Outdoor Living
Skræddersyet hjemmeside til international salgsagent for outdoor-, interiør- og møbelproducenter
Kamilla forstod lynhurtigt præcis, hvad det var, jeg ønskede at min nye hjemmeside skulle møde verden med. Det har hun på fineste vis formået at omsætte til et visuelt univers, ikke kun jeg, men også mine kunder i ind- og udland kan genkende min virksomhed i. At vi endte med at kunne lancere den på årsdagen for mit 10-års jubilæum med KAAS Outdoor Living var jo simpelthen bare ekstra “lige i skabet”. Så jeg kan kun anbefale dig at tage imod tilbuddet om en uforpligtende Walk & Talk med Kamilla - Jeg er så glad for, at jeg tog det skridt.
_ Karina Kaas
Karina havde brug for at få en hjemmeside, som både samlede alle hendes aktiviteter i virksomheden, udstrålede hendes univers og fungerede som et sted, hvor hendes skønne outdoor-inspiration kunne komme til udtryk i blogindlæg.
Da Karina Kaas er en international salgsagent, havde hun brug for en skræddersyet hjemmeside, der tog højde for sprogversionering.
Karina bobler over af lykke for sit felt og ved utroligt meget om hendes fag. Lige præcis dette og alt hendes kreative energi, som stråler langt ud af hende, har vi samlet på hjemmesiden med udendørs billeder, der skaber stemning, hendes farver og video fortællinger.
Obs: Alle mine kunder kan selv rette i deres hjemmeside efterfølgende. Derfor kan der også være sket ændringer efter aflevering.