Cathrine Yoga
Visuelt univers med udvidet ikonpakke til Danmarks største yogaunivers
Vi er i fuld gang med at tage alt det nye, du har skabt, i brug – og det fungerer virkelig godt. Af hjertet tak!
_ Cathrine Koefoed
OPGAVEN
- Strategisk sparring og konceptudvikling
- Visuel identitet og designretning
- Brandunivers og grafiske elementer
- Illustrationer og ikoner
- Instagram-skabeloner og content-system
FOKUS
At skabe et roligt, genkendeligt og fleksibelt univers, der samler Cathrine Yogas mange grene: fra yoga og det store vidensunivers til Travel og Academy. Fokus var at skabe en stærk visuel rød tråd, der kunne rumme Cathrines faglighed, personlighed og mere sanselige tilgang til yoga, samtidig med at de forskellige universer fik deres egen tydelige identitet og kunne vokse videre.
Cathrine Yoga
I arbejdet med Cathrine Yoga, var målet at skabe et visuelt univers, der føles lige så roligt, nærværende og jordnært som Cathrines tilgang til yoga. Et univers med plads til både det sanselige, det spirituelle og den viden, Cathrine gerne vil dele.
Cathrine Yoga er et veletableret brand med yoga, rejser, uddannelser og et stort vidensunivers, og derfor handlede opgaven ikke om at skabe en position fra bunden – men om at skabe en stærk visuel rød tråd på tværs af det hele.
Til Instagram udviklede jeg et fleksibelt system af skabeloner, citatformater og illustrationer, som gør det nemt at formidle både viden, inspiration og personlige perspektiver, uden at feedet mister sin genkendelighed.
Fra de små illustrationer af yogastillinger til citater, vidensopslag og mere redaktionelt indhold er elementerne designet til at kunne leve sammen og skabe et samlet univers.
Resultatet er et visuelt system, der giver plads til bredden i Cathrine Yoga og samtidig gør det tydeligt, hvem der står bag, uanset om man møder brandet gennem en uddannelse, en yogarejse, Instagram eller et af de mange andre universer, Cathrine har skabt.
Obs: Alle mine kunder kan selv rette i deres hjemmeside efterfølgende. Derfor kan der også være sket ændringer efter aflevering.
